TV2 Media

Jacob Stigler

Fremadstormende jurymedlem til Cannes Lions 2016

TV 2 er igen i år den danske repræsentant for Cannes Lions, der netop har udpeget en dansker som internationalt jurymedlem ved verdens største reklamefestival.

Når ’VM i reklame’ i Cannes gennemføres næste gang 18.-25. juni 2016, bliver det med deltagelse af et det danske jurymedlem Jakob Stigler, der netop er udpeget. 35-årige Jakob Stigler, der er Nordisk Chef for AOLs videoaktiveringsnetværk Be On, skal sidde med i Promo-juryen, der uddeler priser til de mest innovative, kreative ideer, der aktivt engagerer forbrugerne og opnår målbare resultater.

- Jeg kan slet ikke beskrive, hvor spændt jeg er! Promo er i min optik kategorien, der indkapsler fundamentet for brands fremtidige positioneringsarbejde. Høj kreativitet i en stærkt koordineret sammensmeltning af indhold og kontekst. Selvom jeg sidder på mediesiden, er mit arbejde i høj grad fokuseret på at integrere de kreative visioner kunder og bureau udstikker, så denne sammensmeltning sker. Jury-arbejdet vil give mig en unik mulighed for få indblik i verdenselitens bud på dette. Derudover forventer jeg også at mine erfaringer med orkestrering af globale online video fænomener kan tjene diskussionerne. Jeg glæder mig virkelig til at se og bedømme en masse fantastiske kampagner, siger Jakob Stigler.

Succesfuldt samarbejde gentages TV 2 har siden 2008 været den danske repræsentant for Cannes Lions, og igen i år samarbejder TV 2 og Kreativitet & Kommunikation om eventen.

- For TV 2 er det vigtigt at støtte både de succesfulde, fremadstormende kreative i den danske branche, men også de unge upcoming talenter bl.a. ved at sponsere festivalpas til deltagerne i Young Lions-konkurrencen og ved at samarbejde med brancheforeningerne og uddannelsesinstitutionerne. Det handler om, at vi gerne vil bidrage til at højne niveauet i branchen. Jakob Stigler er her et godt eksempel på en kreativ, der på kort tid har markeret sig og skabt flotte resultater for sig selv og kunderne, siger Jacob Fischer-Nielsen, chef for Kommercielle Partnerskaber på TV 2.

Under overskriften ’Den kreative agenda’ har TV 2 i 2015 igangsat en række tiltag, som alle fokuserer på at øge kreativiteten og dermed effekten af annoncørernes kampagner, og TV 2s engagement i Cannes Lions passer naturligt ind under denne agenda. Når branchens dygtigste mødes for at diskutere og dokumentere kreativitetens positive betydning for effekt, er TV 2 og samarbejdspartneren Kommunikation & Kreativitet med til at samle og styrke Danmarks tilstedeværelse.

Læs mere om aktiviteter og events for den danske delegation under Cannes Lions på Facebook-siden Cannes Lions DK Delegation eller #canneslionsdk