TV2 Media

Opgør med det traditionelle medieindkøb

Pionerarbejde fra TV 2 viser, at salgseffekten af tv-kampagner kan øges med gennemsnitligt 11% – og det uden at øge investeringen yderligere. Nøglen hertil er at inddrage viden om, hvem der reelt køber annoncørernes produkter i planlægningen af kampagner.

Tv-kampagner er traditionelt set blevet planlagt ud fra en bred marketingmålgruppe – eksempelvis alle personer mellem 20 og 50 år. Vi oplever således kun i begrænset omfang, at der bliver skelnet mellem, om det er en 22-årig studerende på SU eller en 45-årig husmor, der eksponeres for kampagnen. Udfordringen herved er, at der kan være stor forskel på, hvilken værdi de to personer repræsenterer for annoncøren. Tænk blot på din seneste tur i supermarkedet… hvem af de to havde den mest fyldte indkøbsvogn? Og hvad med de potentielle kunder, som er over 50 år? Har de ikke også en værdi?

Vi havde på TV 2 en idé om, at det måtte kunne gøres bedre, og vi igangsatte derfor et omfattende projekt, hvor det dedikerede mål var at øge salgseffekten af tv-kampagner yderligere. Vores tese var, at annoncørerne ville kunne få et højere salg ud af deres tv-investering ved at inddrage mere salgsviden i selve planlægningen af kampagnen. Og det skulle hurtigt vise sig, at vi var på rette spor!

Derfor stiller vi et optimeringsværktøj til rådighed for vores annoncører i ét år. Værktøjet gør det muligt for annoncørerne at tilrettelægge deres tv-kampagner således, at de rammer de mest værdifulde forbrugere – dem, som køber netop deres varer. Vi kalder det Optimeret Salgs Potentiale.

Konklusionen på de ind til nu indrapporterede partnerskaber viser, at annoncørerne i gennemsnit kan øge salgseffekten fra tv med hele 11% – og det vel og mærke ved præcis samme tv-budget. Samtidig viser partnerskaberne, at budgetallokeringen mellem
TV 2 familien, Viasat og SBS/Discovery har markant indflydelse på, hvem man får i tale, og dermed på, hvor stor værdi kampagnen i sidste ende skaber for annoncøren.

At inddrage salgsviden i planlægningen af tv-kampagner giver i bund og grund rigtig god mening. 

Kontakt

Vil du vide mere om Optimeret Salgs Potentiale? Kontakt:

Rolf Kaplan Mikkelsen
Head of National
Telefon: 30 17 31 36
romi@tv2.dk