HVEM ER VI?

VI ER DEN KOMMERCIELLE DEL AF TV 2

Vi sælger annonceplads til annoncører, der ønsker at reklamere på en af TV 2s tv-kanaler eller digitale medier.

Vi rådgiver også om, hvordan du får mest muligt ud af annoncekronerne.

NYE OG GAMLE MEDIER SPILLER SAMMEN

Markedet for tv-reklamer har været i rivende udvikling siden TV 2 gik i luften i 1988.
Det har ændret den måde, som TV 2 arbejder på.
Den teknologiske udvikling har ændret brugernes adfærd, så tv, net og mobil smelter mere sammen – både indholdsmæssigt, teknisk og kommercielt.

Derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle nye produkter og tage nye positioner i et marked, der er præget af hård konkurrence, men også helt nye muligheder.

MERE FOR PENGENE

På trods af den øgede konkurrence har TV 2 hvert år formået at tilkæmpe sig en meget høj andel af de samlede tv-reklamebudgetter.

Det skyldes dels den høje effekt af reklamer på TV 2, men også, at vi konstant udvikler nye værktøjer og skubber til den digitale udvikling.

I sidste ende betyder det, at du får dit budskab ud til flest mulige danskere gennem både digitale kanaler, nichekanaler og hovedkanalen.

Hvis du ønsker at læse mere om TV 2 koncernens historie, kan du gøre det her:
Om TV 2: Historie