TV2 Media

TV 2 åbner 2017 med nye stærke premierer oven på et rekordflot 2016

Efter et veloverstået 2016 er det nye år blevet skudt i gang med en række forrygende programpremierer på tværs af TV 2s kanaler.

2016 blev endnu et stærkt år, hvor programklassikere som ’Badehotellet’, ’Vild med Dans’ og ’Årgang 0’ holdt et vanligt højt niveau. Men ikke nok med det bød 2016 ligeledes på nye programsucceser som ’Anbragt i helvede’, ’Moskeerne bag sløret’ og ’Som sunket i jorden’. Fælles for disse gribende dokumentarprogrammer var, at de alle satte et solidt aftryk i det danske mediebillede og formåede at sætte en dagsorden for, hvad danskerne talte om. Dette er artiklen fra ’Som Sunket i Jorden’ et tydeligt bevis på. Mere end 700.000 gange blev artiklen, om DSB-chefen, Søren, som efterforlod sin kone og børn til fordel for et liv i skjul, læst.

For TV 2s annoncører betød den stærke programstrategi, at kampagnerne – uge efter uge – blev leveret med høj stabilitet. En stabilitet som fortsætter i 2017, hvor året er blevet skudt i gang med flotte premierer på ’Korpset’, ’Grethe’ og ’Når arven splitter os’.

Ambitionerne og forventningerne til 2017 er tårnhøje, og annoncører kan med ro i sindet igen i år forvente stærke leveringer på tværs af TV 2s platforme.

 

Husk årsaftale-deadline 28. februar 2017