Ellos: Tv-sponsorat giver størst ROI

 

Finalen af dette års ’Vild med dans’ står for døren, men én af årets sponsorer kan allerede nu mærke stor effekt af sponsoratet. Målet med Ellos’ sponsorat har været at øge det kvalificerede kendskab til brandet. Trine Rønsbøl, chef for Ellos i Danmark, mener, at sponsoratet har været en central årsag til, at Ellos i stigende grad har sat sig fast i danskernes bevidsthed:

- Vi kan se at trafikken stiger på vores site. Første gang vi kørte et sponsorat var i forbindelse med Badehotellet. Her blev vi mødt med den overbevisning, at vi var til stede overalt, selvom vi kun var til stede i forbindelse med sponsoratet.
Tv-sponsoratet har bragt Ellos i kontakt med 3,5 million danskere over 18 år i perioden. Det viser tal fra Kantar Gallup. 

 Fast punkt på medieplanen

De gode erfaringer, Ellos har fået med sponsorater, betyder, at det fremadrettet er et fast punkt, når Trine Rønsbøl sammensætter medieplanen:
- Når vi ser det helt generelt, er tv-sponsoratet der, hvor jeg får størst return on investment, og jeg vil gerne se det som et always-on-spor.

Udover ’Vild med dans’ har Ellos tidligere sponsoreret både ’Badehotellet’ og ’Danish Music Awards’. Se Trine Rønsbøl fortælle om effekten af sponsoratet i klippet ovenfor.