TV2 Media

Ny tendens i det internationale mediebillede: TV stjæler digitalt reklamebudget

 

Mange forventede, at 2016 ville være året, hvor al fokus ville være rettet mod de digitale medier. Nu ser det dog ud til, at pilen peger i tv-kategoriens retning. Store internationale broadcastere som bl.a. CNN oplever et genoplivet tv-marked, hvor annoncører flytter penge, som ellers var allokeret det digitale budget, tilbage til tv. CEO for Turner, John Martin, fremhæver tv-kategoriens evne til at skabe effektivitet over en længere periode som en afgørende årsag til, at tv-markedet formår at holde stand i en tid, hvor fragmenteret mediebrug og digitale trends normalt løber med overskrifterne.

Får jeg, hvad jeg betaler for?
Tv udelukker ikke digital - og omvendt - og de fleste annoncører ønsker også at kombinere digital og tv-annoncering, da hvert medie har sine særlige fordele, som du som annoncør kan drage fordel af. Alle annoncører ønsker dog at få en veleksekveret kampagne og en pålidelig evaluering af kampagnens effekt. Netop når det kommer til dokumentation af kampagneeffekten står tv-mediet stærkt, hvor et solidt sæt af datakilder gør det muligt at dokumentere kampagnens performance over for en række forskellige målgrupper. Dette står i skarp kontrast til de ugennemsigtige målemetoder, som Facebook og YouTube er blevet beskyldt for at benytte som dokumentation for kampagnernes effekt.
En af verdens største annoncører, Coca-Cola, som i høj grad er til stede både på tv og diverse digitale platforme, er tydelige omkring, hvor de oplever den største ROI (Return On Investment). På baggrund af en amerikansk undersøgelse udtaler CMO, Marcos de Quinto, at tv stadig er en større driver til salg end nogen anden digital platform.

Få det bedste fra begge verdener
De digitale mediers evne til at segmentere kampagner og ramme en meget snæver målgruppe skal ikke forklejnes. En veleksekveret digital kampagne kan generere aktivitet og biddrage til kortsigtet effekt, og som annoncør har du mulighed for nemt at måle og evaluere din kampagne ud fra en række specifikke parametre.
Hvad betyder alt dette for dig som annoncør? Hvad enten du sværger til digital eller tv-annoncering er det afgørende, at du afbalancerer dit medieforbrug og hele tiden veksler mellem kortvarige, rationelle budskaber med formål om at skabe hurtig aktivitet samt mere følelsesbetonede budskaber, som kan bygge dit brand op og skabe kendskab over en længere periode.
Tv og digital kan på hver deres måde aktivere og engagere brugerne, og medievalget bør derfor foretages på baggrund af nøje overvejelser omkring kampagnes formål.

Fremtidens tv-reklame er digital funderet
I takt med at det digitale tv-forbrug forsat vækster, er der ingen tvivl om at fremtidens tv-reklame vil tilpasse sig og tage højde for forbrugernes medieforbrug. Under dette års Media Talk lancerede TV 2 derfor et nyt produkt, Addressable TV, som netop har til hensigt at kombinere de digitale muligheder for at målrette kampagnerne med tv-reklamens høje standarder. Denne historie – samt en række andre – kan du finde her.