TV2 Media

Stærk indsats på TV 2s regioner forvandler Dalager Marked fra mark til markedsplads

Knivskarp annoncering på TV MIDTVEST løfter Dalager Markeds omsætning med 45 procent. Tidligere annoncerede Dalager Marked udelukkende via print. Non-profit foreningen kan med en øget omsætning støtte de lokale foreninger og give lokalsamfundet et løft.

Det emmer af fred og idyl i den vestjyske by Borris, hvor en stærk gruppe ildsjæle knokler for at stable årets begivenhed på benene. Midt i juni sker det. Den lille by på 1400 indbyggere forvandles til et kræmmermarkeds-mekka, hvor 25.000 besøgende gæster slår vejen forbi Dalager Marked på jagt efter en god handel. Det er dog ikke kun de lokale kræmmere, der gør en god handel. For Dalager Marked har annoncering på TV 2s regioner givet forretningen et stort løft i både omsætning og besøgstal.

Stor effekt af regional tv-annoncering
I år er det femte år, at Dalager Marked bruger TV MIDTVEST som sin primære annonceplatform, og væksten er ikke til at tage fejl af. Tidligere annoncerede Dalager Marked kun via print, men efter de begyndte at annoncere på TV MIDTVEST, er omsætningen steget med 45 procent. Formanden for bestyrelsen bag Dalager Marked, Jørn Vendelbo, har dog heller ikke fortrudt beslutningen:

- Vi vidste, at det var en stor investering for en relativt lille forening som vores, men vi har været utrolig glade for resultatet. Annonceringen har virkelig givet os et løft.

For mange mindre virksomheder kan det være en stor beslutning at annoncere på tv. Dalager Marked så dog allerede resultatet af annonceringen efter første år:

- Selvom vi gik på tv med målsætningen om, at det skulle være en langsigtet investering, kunne vi efter første år se et løft på 25 procent i vores besøgstal sammenlignet med året forinden. Vi er en non-profit-organisation, så det overskud, vi generer, går udelukkende til lokalsamfundet. Når vi kan løfte omsætningen, gavner det altså hele byen. Det er vi stolte af.

Vil du også annoncere på TV 2s regioner? Så kontakt din regionale konsulent her.

 

Regionalt katalog 2017Se flere nyheder her