Nyt whitepaper: Hvordan du som annoncør kommer bedst gennem coronakrisen?

Danmark er ligesom resten af verden ramt af corona. Samfundsøkonomisk kigger vi ind i en recession. Det giver en række udfordringer for annoncørerne. Og de fleste stiller sig med rette spørgsmålet: Hvad skal vi stille op med vores kampagner? Skal de droppes, skal de rykkes eller justeres?
Det er heldigvis ikke hver dag, vi står midt i en krise. Derfor er det også de færreste, der kan huske, hvilken strategi der virkede bedst under de seneste kriser. Og hvilke tiltag, der fik virksomheden hurtigst og bedst gennem krisen.

Den bedste måde at sikre vækst, er generelt at fastholde eller øge investeringerne i markedsføring. Det gælder især under recessioner. Markedsføringens funktion er jo at stimulere efterspørgslen. Ved en balanceret brug af markedsføring kan virksomhederne fortsat på rentabel vis investere i markedet.

TV 2 har derfor bedt Henrik Jensen, Ph.d. og adm. direktør hos Brandse & Co om at undersøge, hvordan annoncører, set med forskningens briller, bedst kommer gennem coronakrisen.

Det er der kommet et whitepaper ud af, med titlen Hvordan kommer du som annoncør bedst gennem coronakrisen?

Her har vi samlet konklusionerne fra 40 studier og rapporter om effekten af markedsføring i krisetider.
Læs det fulde whitepaper her.