Sådan får du som en mindre annoncør mere ud af dine Addressable TV-kampagner

Det er desværre en udbredt misforståelse, at tv-annoncering kun er for de store annoncører med store budgetter. Det kræver ikke nødvendigvis et stort marketingbudget at få del i de muligheder, der ligger i at få sin reklame vist på tv.

Faktisk har det aldrig været nemmere for mindre annoncører at komme på tv, da TV 2 med Addressable TV, som er målrettede tv-reklamer på TV 2 PLAY, tilbyder nogle muligheder, som er særdeles oplagte for den mindre annoncør.

Nedenfor er fem gode råd til, hvordan du, som mindre annoncør, bedst kommer i gang med Addressable TV:

  1. Målret din reklame geografisk efter hvor dine potentielle kunder befinder sig

Dette giver specielt god mening, hvis du har et antal butikker fordelt i landet. På Addressable TV kan du udvælge helt præcist, hvor din reklame skal vises - helt ned på den enkelte by eller oplandet for dine butikker.

Selv for en online butik vil der ofte være nogle mønstre i, hvor i landet dine besøgende og potentielle kunder kommer fra (hvilket du kan se i f.eks. Google Analytics). Der er også mulighed for at blive klogere på danskernes holdninger og adfærd på by-niveau i et værktøj som Index Danmark/Gallup, hvilket kan bruges til at identificere, hvor der er flest danskere, der f.eks. køber økologisk, ejer en båd, eller noget helt tredje.

  1. Udnyt mediets kreative muligheder til at opbygge dit brand

Selvom du måske som annoncør allerede har forsøgt dig med videoreklamer på Facebook eller YouTube, så kan tv-mediet noget andet!

En stor del af seningen er på den store skærm, med lyd på – og reklamen ses til ende. Det kan man med fordel udnytte til at opbygge eller styrke sit brands unikke identitet via logo/stil/audio, så brugeren over tid vil genkende dette og associere det med netop dit brand. Samtidig vil dette have en positiv afsmitning på effekten af andre medier som f.eks. bannerannoncering, at brugeren genkender det fra tv. Dette giver den bedste effekt, både på kort og på langt sigt.

  1. Udvælg din målgruppe på tv – men husk forretningen

På Addressable TV kan du selv vælge hvilken demografisk målgruppe, der skal se din reklame. Det betyder, at hvis dit produkt kun købes af mænd, så kan du målrette reklamen mod mænd. Heri ligger dog også en latent risiko, da mange annoncører ofte bliver for begejstrede for muligheden for at målrette reklamer og ender med at definere en meget snæver målgruppe, som simpelthen bliver så lille, at der hverken er skala eller forretningspotentiale i denne. Tænk også på, at mange produkter enten påvirkes af familien eller købes af en anden i husstanden, der forbruger produktet.

  1. Aktivér dine kundedata på Addressable TV

En unik mulighed på Addressable TV er produktet ’Custom Audiences’, hvor du kan matche dine 1.  parts-data (f.eks. en kundee-mail) med TV 2 PLAYs data. Dermed kan du som annoncør skabe nogle skræddersyede målgrupper til din kampagne. Det kan f.eks. være, at du ønsker at starte med at frasortere allerede eksisterende kunder fra din kampagne på Addressable TV, eller at du måske ønsker, at de skal se en reklame med et andet budskab, der handler mere om krydssalg eller mersalg, da de  allerede kender dit brand.

  1. Tænk dokumentation ind fra starten

En af udfordringerne ved marketing generelt handler om, hvordan du, som annoncør, kan dokumentere, at reklamen bidrager til din virksomhed eller brands succes.

Større annoncører vil ofte benytte sig af RO(M)I-modeller, som ved hjælp af historiske data kan modellere effekten af hver brugt krone i marketing helt ned på medie niveau.

For mindre annoncører kan det være noget som at kigge på ’referrals’ i Google Analytics for at se, hvor mange der er kommet ind på din hjemmeside direkte fra en søgning på dit brand-navn, sammenlignet med perioden før annoncering. En anden mulighed kunne være et spørgeskema på hjemmesiden eller i butikken (evt. mod en mindre rabat – hvis I samtidig får den besøgendes e-mailadresse, se punkt 4), hvor I spørger, hvor kunden har hørt om jer eller set jeres reklame.

Kontakt

Vi hjælper dig rigtig gerne i gang med at reklamere på Addressable TV.

Læs mere om annoncering på TV eller kontakt TV 2