Tv er 3 gange bedre til at generere nyt salg end noget andet medie

Tv’s evne til at generere stærke marketingresultater gennem mediets evne til at opbygge stærke brands har været bevist utallige gange, men meget interessant underbygger en ny analyse nu, at tv-reklamer faktisk genererer bedre kortsigtet effekt end mange andre såkaldte ”performancemedier” – allerede fra den første reklamevisning på tv.

Analysen er foretaget på tværs af 60 brands med et samlet mediespend på 450 millioner dollars og bekræftede indledningsvis, at når man medtager den langsigtede effekt af marketing på annoncørens omsætning, så giver hver 1 dollar investeret i tv (her inklusiv broadcaster VOD, tilsvarende TV 2 PLAY) en ROI på 18,30, hvilket er signifikant højere end for noget andet medie.

Kigger man derimod på den kortsigtede effekt, dvs. den omsætningseffekt, annoncøren oplever inden for de første tre måneder, så leverer tv den anden højeste ROI på 4,30 – kun overgået af search-marketing med en ROI på 4,50, men altså foran andre digitale platforme og reklamer på sociale medier.

Når effekten af alle medier indekseres, så viser det sig også, at tv er mere end 3 gange bedre end andre mediegrupper* til at generere ”incremental sales” dvs. omsætning, som man som annoncør ikke havde fået på anden vis; simpelthen fordi tv har en unik skala og evne til at generere salg – og ikke blot henter de kunder ind, som allerede havde planlagt at købe produktet.

Læs hele artiklen

*Andre mediegrupper inkluderer: OOH, radio, search, digital banner og video, print, sociale media og bio.

Kontakt

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer i gang med tv-annoncering, kan du kontakte din TV 2-konsulent.