Tv-reklamer er bedre end noget andet medie til at give forbrugerne tillid til et produkt

’TIXE’ er for de fleste et totalt ukendt brand – og det eksisterer da heller ikke i virkeligheden.

Derfor brugte Thinkbox dette fiktive mærke som udgangspunkt for at lancere fire nye produkter på det engelske marked - et husholdningsprodukt, et teleprodukt, et forsikringsprodukt og et FMCG-produkt.

Formålet med disse fire fiktive kampagner var alene at måle, hvilken signalværdi målgrupperne ville tilskrive de forskellige typer af media, som indgik på den fiktive medieplan. Dette foregik ved, at man viste testgrupperne en beskrivelse af hvert produkt og informerede dem om, at ’TIXE’ ville gå i luften med en større marketingkampagne.

Baseret på hvilket medie, der blev fremhævet som værende bærende for denne marketingkampagne (tv, print, magasiner, radio, sociale medier, videodelings-sites) spurgte interviewerne derefter ind til, hvad de tænkte om brandet – specielt deres opfattelse af henholdsvis brandets ’Fitness’-signaler og ’Sociale’ signaler.

’Fitness-signaler’ indbefattede deres opfattelse af kvalitet, finansiel styrke og troværdighed.

’Sociale signale’ afspejlede ting som kendskab, popularitet og succes.

På alle ovenstående opfattelser af produkterne, var resultaterne, hvor testpersonerne havde fået at vide, at der var tv på medieplanen, markant højere end for de øvrige fem mediegrupper. Dette var tilfældet i alle fire produktkategorier.

Mindst lige så interessant er det, at når man delte respondenterne ind efter alder, gjorde det samme resultat sig gældende både i aldersgrupperne 55+, 35-54 år, men også i den yngre målgruppe på 16-34 år. Faktisk var aldersgruppen bestående af de 16-34-årige de mest kritiske over for reklamer på sociale medier og videodelings-sites, som de ikke mente, afspejlede nær samme opfattelse af produktets kvalitet, annoncørens finansielle styrke eller troværdighed som tv.

Læs artiklen 

Kontakt

Hvis du vil høre mere om, hvordan du kommer i gang med tv-annoncering, kan du kontakte din TV 2-konsulent.